Nu med Shop og Blog!

Nu med Shop og Blog!

Hvem skulle have troet det?

Jeg har igennem den sidste tid udforsket markedet for Bloggere og Influencers – og jeg må sige at der er en himmelråbende mangel på “nydelige damer i 60’erne” der vil dele ud af erfaringerne fra en masse levede år.

Alle de smukke unge damer  med øjenbryn som skovsnegle, der har en mening- og rådgiver om siger og skriver alt, lige fra babymos til biler rammer på en eller anden måde ikke rigtigt mit segment.

Ældresagen og faglige Seniorer

På den anden side har jeg så fundet ud af at facebook kan regne, så min profil flyder over med beskeder fra Ældre Sagen, såsom:

Vidste du, at 350.000 Emennesker i Danmark går rundt og føler sig ensomme i hverdagen. Af dem føler 50.000 over 65 år sig svært ensomme.

Eller værre endnu:

“Har du talt med din familie og dine venner om døden?” og

“53% af danskerne mener, at vi taler for lidt om døden.!”

Ja det er altså heller ikke lige der jeg er. Nu ved de selvfølgelig heller ikke at jeg stiler imod at blive 140 og har planer om at forsøget skal gøres med højt løftet fane og i fin stil.

Faglige Seniorer har også fundet mig på FB og de sender mig beskeder om:

SKAL PÆDAGOGER PASSE DE ÆLDRE PÅ PLEJEHJEMMET? og

DET ER HELT OK AT BETALE MED RIGTIGE PENGE

De skriver så med Caps Lock nede så de kan være sikre på at de ældre kan se det. Iøvrigt synes jeg det er fantastisk at betale med Mobilepay og andre betalingsmidler og at bestille mine indkøb på nettet til udbringning. det er efter min mening det der vil gøre at vi langt hen ad vejen kan klare os selv i længere tid uden hjælp.

Min Blog

Nåh, nu skal jeg jo ikke sidde her og brokke mig over alle andre, Nej jeg vil bruge min Blog til at tale om hvordan man lever livet sjovt og farverigt og med godt helbred efter de 60år.

I øjeblikket er jeg ved at starte mit pensionistprojekt op, min klinik hvor jeg hjælper folk med at blive røgfri ligesom jeg selv blev for 7 år siden, men også hvor jeg hjælper med andre småskavanker vi kan have i vores alder, skavanker der kan kan afhjælpes med Elektro Terapi og Laser terapi som jeg har valgt at arbejde med.

Min Shop

Jeg har siden jeg var midt i trediverne interesseret mig for anti-ageging og med mig selv som forsøgskanin har jeg testet vitaminer, kosttilskud, cremer og serummer – og synes jeg selv med god effekt, men det må du jo selv bedømme ud fra de billeder der om kort tid bliver lagt op.

Jeg har derfor besluttet at jeg sammen med min klinik og blog vil lave det jeg kalder en KONCEPT-SHOP, hvor jeg kun sælger de produkter jeg har fundet frem til og selv bruger.