KOL – når det kræver mere energi at trække vejret

Et behandlingsforløb for KOL skal altid bygge på den almindelige lægelige behandling og tilpasses den enkeltes symptomer. Her kan du læse om sygdommen, de vigtigste behandlingsmuligheder og vores supplerende observationsforløb med ONDAMED.

KOL er en sygdom, hvor luftvejene bliver forsnævrede, og lungevævet kan være beskadiget. Det gør det vanskeligere at få luften hurtigt nok ind og især ud af lungerne.

Sygdommen udvikler sig ofte over mange år. Derfor kan man vænne sig til symptomerne og måske først sent opdage, hvor meget vejrtrækningen faktisk påvirker hverdagen.

Hvor mange har KOL?
KOL er en af de mest udbredte kroniske lungesygdomme. I Danmark anslås omkring 430.000 mennesker at leve med KOL, og kun omkring halvdelen ved, at de har sygdommen. Det betyder, at mange kan gå i lang tid med symptomer som åndenød, hoste eller nedsat fysisk formåen uden at kende årsagen.

Typiske symptomer på KOL

KOL viser sig forskelligt fra person til person. Nogle har relativt få gener, mens andre bliver betydeligt begrænset i deres daglige aktiviteter.

Typiske symptomer kan være:

• åndenød, især ved fysisk aktivitet
• hoste
• slim fra luftvejene
• pibende eller hvæsende vejrtrækning
• trykken eller tunghedsfornemmelse i brystet
• træthed og nedsat fysisk overskud
• gentagne infektioner i luftvejene

Åndenøden kan betyde, at almindelige aktiviteter som at gå på trapper, handle ind eller gå en tur kræver langt flere kræfter end tidligere.

Det kan let føre til en ond cirkel: Når bevægelse giver åndenød, bevæger man sig mindre. Dermed svækkes kondition og muskulatur, og den samme aktivitet bliver endnu mere krævende.

Hvorfor får man KOL?

Tobaksrøg er den hyppigste årsag til KOL i Danmark, men sygdommen har et bredere årsagsbillede.

Langvarig påvirkning fra blandt andet støv, røg, dampe og visse arbejdsmiljøer kan øge risikoen. Luftforurening spiller også en rolle, og hos enkelte mennesker kan arvelige forhold gøre lungerne mere sårbare.

Det er samtidig vigtigt at huske, at mennesker reagerer forskelligt på de samme påvirkninger. Ikke alle rygere udvikler KOL, og KOL kan også forekomme hos mennesker, der aldrig har røget.

Derfor giver det ikke meget mening at møde et menneske med KOL med spørgsmålet: “Hvorfor holdt du ikke bare op med at ryge?”

Det interessante spørgsmål er snarere:

Hvad kan vi gøre herfra for at bevare mest mulig lungefunktion og livskvalitet?

Har du tidligere haft astma?

Det er et spørgsmål, der er værd at stille.

Astma og KOL er forskellige sygdomme, men der findes en interessant sammenhæng mellem dem. Langvarig astma kan hos nogle mennesker medføre vedvarende nedsættelse af lungefunktionen, og forskning har vist, at en historie med astma kan være forbundet med øget risiko for senere kronisk luftvejsobstruktion.

Nogle mennesker kan desuden have karakteristika fra både astma og KOL. Derfor kan tidligere astma – også astma mange år tilbage – være en vigtig del af den samlede historie om patientens lunger.

Det kan være relevant at fortælle lægen, hvis man tidligere har haft:

• astma i barndommen eller voksenlivet
• anfald med pibende eller hvæsende vejrtrækning
• tidligere behandling med astmamedicin
• perioder med meget varierende vejrtrækning
• overfølsomme luftveje

En tidligere astmahistorie betyder ikke, at man nødvendigvis udvikler KOL. Men den er værd at kende.

Hvor svær er KOL?

Læger bruger blandt andet GOLD-systemet til at beskrive graden af nedsat lungefunktion. Ved en lungefunktionsundersøgelse måles blandt andet FEV1 – den mængde luft, man kan puste ud i løbet af det første sekund.

Tallene fortæller dog ikke hele historien. To mennesker med samme lungefunktion kan opleve sygdommen meget forskelligt.

Derfor vurderes KOL også ud fra symptomer og akutte forværringer (eksacerbationer). I den aktuelle GOLD-inddeling bruges grupperne A, B og E. A og B adskilles især efter graden af symptomer, mens gruppe E omfatter personer med øget risiko på baggrund af moderate eller svære forværringer.

Det betyder, at et GOLD-tal ikke alene fortæller, hvor meget KOL påvirker hverdagen. Lungefunktion, symptomer, forværringer og den enkeltes funktion skal ses i sammenhæng.

Behandlingsforløb for KOL – der kan gøres meget

KOL er en kronisk sygdom. Det beskadigede lungevæv kan ikke blot gøres normalt igen, men behandling kan mindske symptomer, forebygge forværringer og hjælpe den enkelte til at fungere bedre i hverdagen.

Behandlingen tilpasses sygdommens sværhedsgrad og den enkelte patients symptomer.

Medicin

Mange mennesker med KOL får inhalationsmedicin. Luftvejsudvidende medicin kan gøre det lettere at trække vejret, og hos nogle patienter anvendes også inhaleret binyrebarkhormon.

Der findes flere typer inhalatorer og kombinationspræparater. Det afgørende er ikke alene, hvilken medicin man får, men også at inhalatoren bruges korrekt.

Lægeordineret medicin bør ikke reduceres eller stoppes på egen hånd, blot fordi man får det bedre. Hvis symptomerne ændrer sig markant, er det en god anledning til at få behandlingen vurderet hos egen læge eller på lungeklinikken.

Bevægelse og lungerehabilitering

Fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen af KOL.

Det kan lyde paradoksalt at anbefale bevægelse til et menneske, der bliver forpustet af at bevæge sig, men træning kan styrke musklerne og gøre kroppen mere effektiv. Dermed kræver de daglige aktiviteter mindre energi.

Lungerehabilitering kan blandt andet omfatte fysisk træning, undervisning i sygdommen, vejledning om vejrtrækning og hjælp til ernæring.

Rygestop

Hvis man ryger, er et rygestop noget af det vigtigste, man kan gøre for at bremse det fortsatte tab af lungefunktion.

Det handler ikke om skyld. Mange mennesker med KOL begyndte at ryge på et tidspunkt, hvor både samfundets holdning og vores viden om konsekvenserne var anderledes end i dag. Nikotinafhængighed kan samtidig være stærk.

Et rygestop er derfor ikke et spørgsmål om moral eller viljestyrke. Det er en behandlingsmulighed, og der findes forskellige former for hjælp. Du kan også læse om rygestop med biofeedback på Ondamed-Klinik.

Kost og energi betyder også noget

Det kræver energi at trække vejret.

Hos mennesker med sværere KOL kan selve vejrtrækningsarbejdet være betydeligt, og nogle taber sig og mister muskelmasse. Andre mennesker med KOL har overvægt, som kan gøre bevægelse og vejrtrækning mere belastende.

Der findes derfor ikke én bestemt “KOL-kost”. Målet er at bevare en ernæringstilstand og muskelstyrke, der giver kroppen de bedst mulige betingelser for at fungere.

Vær opmærksom på forværringer

KOL kan have perioder, hvor symptomerne pludselig bliver værre. Det kaldes en eksacerbation.

Det kan blandt andet vise sig ved:

• mere åndenød end sædvanligt
• mere hoste
• øget mængde slim
• ændring af slimets farve
• feber eller tydelig almen påvirkning

En markant eller pludselig ændring i vejrtrækningen skal ikke bare accepteres som “min KOL”. Den kan kræve lægelig vurdering og behandling.

Et supplerende behandlingsforløb for KOL med ONDAMED

På Ondamed-Klinik arbejder vi med ONDAMED som et muligt supplement for mennesker med KOL og andre vejrtrækningsproblemer.

Behandlingen erstatter ikke den almindelige behandling af KOL, herunder inhalationsmedicin, lægekontrol og lungerehabilitering. Formålet er at undersøge, om ONDAMED kan bidrage til at mindske nogle af de gener, der følger med sygdommen, og dermed gøre hverdagen lettere.

I vores behandlingsforløb for KOL arbejder vi struktureret og følger blandt andet ændringer i åndenød, oplevet besvær med vejrtrækningen, trykken i brystet og den enkeltes funktion i hverdagen.

I øjeblikket tilbyder vi udvalgte testpersoner et gratis observationsforløb på otte behandlinger. Da erfaringerne med ONDAMED ved KOL endnu er begrænsede, betragter vi behandlingen som supplerende og følger resultaterne systematisk.

Lægeordineret medicin skal fortsættes som ordineret. Eventuelle ændringer i medicinen bør altid aftales med egen læge eller lungeklinik.

Et godt liv med KOL

En KOL-diagnose fortæller noget om lungerne – men den fortæller ikke hele historien om det menneske, der har sygdommen.

Den rigtige medicinske behandling, fysisk aktivitet, ernæring, eventuelt rygestop og opmærksomhed på forværringer kan tilsammen gøre en betydelig forskel.

For nogle handler fremskridt om at kunne gå længere. For andre handler det om mindre åndenød, bedre søvn eller igen at kunne klare almindelige ting i hverdagen.

Et behandlingsforløb for KOL kan ikke skabe perfekte lunger. Målet er mest mulig funktion, frihed og livskvalitet med de lunger, man har.

Kilder og videre læsning

• Lungeforeningen: Behandling af KOL
• Patienthåndbogen på sundhed.dk: Behandling af KOL
• GOLD: Internationale anbefalinger om KOL

Artiklen er generel information og kan ikke erstatte individuel vurdering, diagnostik eller behandling hos læge eller lungeklinik.