Ondamed Klinik
Book en aftale
Illustration af blodkar med diskrete tegn på skjult åreforkalkning

Du kan føle dig rask – og alligevel allerede have åreforkalkning

Illustration af blodkar med diskrete tegn på skjult åreforkalkning

Et stort danskledet forskningsprojekt har fundet skjult åreforkalkning hos mere end halvdelen af næsten 17.000 tilsyneladende raske voksne. Blandt de 60–70-årige havde ni ud af ti tegn på sygdommen.

Det er opsigtsvækkende. Men betyder det, at vi alle sammen straks skal styrte hen og kræve en scanning – eller betyder det snarere, at vi skal tage forebyggelse alvorligt, længe før kroppen begynder at protestere?

Rask – så vidt du ved

Man kan sagtens føle sig rask, gå tur med hunden, passe haven, arbejde, rejse og have fine planer for de næste mange år – samtidig med at der langsomt udvikler sig åreforkalkning i kroppens pulsårer.

Åreforkalkning kan nemlig være tavs i årtier. Ofte mærker man først noget, når forandringerne er blevet så udtalte, at blodforsyningen hæmmes, eller når en plak i karvæggen brister og fører til en blodprop.

Det er netop derfor, resultaterne fra det store REACT-studie har vakt så stor international opmærksomhed.

I alt blev 16.808 voksne mellem 18 og 70 år i Danmark og Spanien undersøgt. Deltagerne havde ingen tidligere kendt åreforkalkning og opfattede sig som raske. Ved hjælp af blandt andet avancerede 3D-ultralydsscanninger og CT-scanninger undersøgte forskerne pulsårerne ved hjertet, på halsen og i benene.

Resultatet var mildest talt tankevækkende:

  • 57,1 procent havde tegn på skjult åreforkalkning.
  • Allerede blandt de 18–29-årige havde omkring hver trettende tegn på sygdommen.
  • Blandt de 60–70-årige gjaldt det ni ud af ti.
  • Hos mænd så udviklingen ud til at begynde fem til ti år tidligere end hos kvinder.
  • Omkring overgangsalderen tog udviklingen til hos kvinderne, som derefter indhentede mændene.

Det mest tankevækkende er måske, at udviklingen ifølge forskerne ikke sker jævnt. Mængden af åreforkalkning ser ud til at stige eksponentielt med alderen. Med andre ord: Udviklingen tager ikke bare et lille skridt frem for hvert år, der går – den kan tage stadig mere fart.

Det nye er ikke, at forskerne pludselig har opdaget, at åreforkalkning eksisterer. Det nye er det samlede billede af, hvor tidligt den kan begynde, hvor udbredt den er gennem voksenlivet – og hvor mange mennesker der går rundt med den uden at vide det.

De almindelige risikotal fandt ikke alle

Når lægen i dag vurderer vores risiko for hjerte-kar-sygdom, ser man typisk på blandt andet alder, køn, rygning, blodtryk og kolesterol.

Det er stadig vigtige oplysninger. Men REACT-studiet viste, at kun en mindre del af de deltagere, som faktisk havde skjult åreforkalkning, blev klassificeret som højrisikopersoner efter de traditionelle vurderingsmetoder.

Især blandt de yngre deltagere var der mange med begyndende åreforkalkning, som ikke på forhånd så ud til at være i særlig risiko.

Det skyldes blandt andet, at risikomodellerne beregner sandsynligheden for, at man senere får en hjerte-kar-hændelse. De viser ikke nødvendigvis, om sygdommen allerede er begyndt.

Risikotal fortæller altså, hvor stor risikoen er – ikke nødvendigvis, om åreforkalkningen allerede er til stede.

Skal vi så alle sammen scannes?

Nej. Det siger forskerne udtrykkeligt, at resultaterne ikke betyder.

Ikke alle mennesker med tidlige tegn på åreforkalkning vil få en blodprop eller udvikle alvorlig hjerte-kar-sygdom. Vi ved endnu heller ikke, om omfattende screening af raske mennesker samlet set vil gøre mere gavn end skade.

En scanning kan finde forandringer, men den kan også skabe bekymring, føre til flere undersøgelser og måske behandlinger, som ikke nødvendigvis gavner den enkelte.

Det næste store spørgsmål er derfor ikke kun, hvor mange der har skjult åreforkalkning. Det er, om tidlig opsporing efterfulgt af en individuelt tilpasset forebyggelse rent faktisk kan standse eller begrænse sygdommens udvikling.

Det skal efter planen undersøges i anden fase af REACT-projektet. Hvis finansieringen falder på plads, skal omkring 6.000 deltagere følges i et stort randomiseret studie fra 2027.

Vi har altså ikke fået en ny anbefaling om, at alle skal scannes.

Vi har fået ny og meget væsentlig viden om, at åreforkalkning kan begynde tidligere og være langt mere udbredt, end mange af os forestiller os. 

Teknologien kan dog være på vej til at gøre undersøgelserne langt enklere. Henning Bundgaard fortæller til TV 2, at forskerne arbejder med håndholdte ultralydsscannere, som måske på omkring fem minutter kan undersøge halspulsårerne for tegn på åreforkalkning. Det er endnu ikke et almindeligt screeningstilbud, men det viser, hvor forskningen kan være på vej hen.

Det handler ikke om at gå i panik og kræve en scanning. Det handler om ikke at vente på, at en blodprop bliver det første tydelige tegn.

Hvad kan vi selv gøre?

Vi kan ikke ændre vores alder eller de gener, vi har arvet. Men flere af de vigtigste risikofaktorer kan påvirkes.

Det gælder blandt andet:

  • rygning
  • forhøjet blodtryk
  • højt LDL-kolesterol
  • diabetes og forhøjet blodsukker
  • fysisk inaktivitet
  • overvægt
  • kostvaner

Det betyder ikke, at al sygdom skyldes dårlig livsstil, eller at mennesker med åreforkalkning selv er skyld i den. Så enkelt er menneskekroppen ikke.

Men det betyder, at vi har nogle håndtag, vi selv kan trække i.

Forebyggelse er ikke særlig dramatisk. Det er sygdommen til gengæld.

Man kan få målt sit blodtryk, tale med sin læge om kolesterol og blodsukker, bevæge sig mere, spise flere grøntsager og mindre ultraforarbejdet mad – og søge hjælp til et rygestop.

Rygning er et af de store håndtag

Rygning er en af de vigtigste påvirkelige risikofaktorer for åreforkalkning.

Tobaksrøg skader blodkarrenes inderside, fremmer udviklingen af åreforkalkning og øger samtidig blodets tilbøjelighed til at danne blodpropper. Rygning påvirker derfor ikke kun lungerne. Den rammer hele kredsløbet.

Ifølge Hjerteforeningen er omkring hvert fjerde tilfælde af hjerte-kar-sygdom relateret til rygning. Storrygere kan have op til fire gange større risiko for åreforkalkning, og gevinsterne ved et rygestop begynder langt tidligere, end mange tror.

Et varigt rygestop er derfor noget af det mest betydningsfulde, man selv kan gøre for at beskytte sine blodkar og mindske risikoen for blodprop i hjerte og hjerne.

Det er jo nemt nok at skrive:

“Så hold dog op med at ryge.”

Havde det været så enkelt, havde de fleste rygere gjort det for længst.

Nikotinafhængighed er ikke mangel på viljestyrke. Derfor kan den rette hjælp gøre en afgørende forskel.

I Ondamed-Klinikken i Virum har jeg siden 2013 hjulpet mere end 4.000 mennesker med deres rygestop. Et rygestop er naturligvis ingen garanti mod åreforkalkning, og eksisterende forandringer forsvinder ikke nødvendigvis, fordi cigaretterne lægges væk.

Men man fjerner en af de største fortsatte belastninger af blodkarrene.

Ondamed-Klinik tilbyder dig en rygestopbehandling til en moderat pris på 1.000 kroner. Har den nye forskning givet dig det sidste skub, kan du læse mere om behandlingen her.

Og så var der spinaten

En pose frossen spinat kan ikke rense forkalkede blodårer. Der findes hverken grøntsager, kure eller kosttilskud, som fungerer som flaskerensere inde i pulsårerne.

Men spinat indeholder nitrat, som kroppen kan omdanne til nitrogenoxid. Det medvirker til at udvide blodkarrene.

I et lille forsøg med 26 raske voksne gav et måltid med 250 gram spinat en kortvarig forbedring af de store blodkars eftergivelighed og et fald i det systoliske blodtryk.

Det er et interessant resultat for en billig pose frossen spinat – men ikke dokumentation for, at spinat kan fjerne eller behandle åreforkalkning.

Skipper Skræk må altså gerne beholde sin spinat. Han skal bare ikke bruge den som undskyldning for at beholde cigaren.

Opspor og handl, mens du stadig er rask

REACT-studiet kan blive begyndelsen på en ny måde at tænke forebyggelse på: mindre gætteri ud fra gennemsnitlige risikotal og mere præcis viden om, hvad der faktisk foregår i den enkelte krop.

Men mens forskerne arbejder videre, behøver vi ikke sidde med hænderne i skødet.

Vi kan tage vores kendte risikofaktorer alvorligt. Vi kan reagere på forhøjet blodtryk, kolesterol og blodsukker. Vi kan bevæge os, passe på vores kost og bede om hjælp, hvis cigaretterne har fået overtaget.

Opspor og handl, mens du stadig er rask – ikke først når skaden har meldt sin ankomst.

Det er ikke et løfte om evigt liv.

Det er blot almindelig rettidig omhu, hvis man gerne vil leve livet – hele livet.

Kilder

Facebook
Email