Men knogler er levende væv.
Knogleskørhed og osteoporose bliver ofte omtalt, som om knoglerne langsomt slides op med alderen, og der ikke er så meget andet at gøre end at tage calcium og D-vitamin og håbe på det bedste.
Hele livet foregår der en forunderlig byggeplads inde i vores skelet. Gammelt knoglevæv fjernes, nyt bygges op, mineraler flyttes ind og ud, og hormoner, ernæring og fysisk belastning er med til at påvirke processen.
Derfor synes jeg, det interessante spørgsmål er:
Hvad kan vi selv gøre for at passe bedst muligt på den knoglemasse, vi har – og understøtte kroppens fortsatte arbejde med knoglerne?
Det spørgsmål førte mig længere ud i forskningen, end jeg havde regnet med.
Og jeg fandt blandt andet et lille mineral, som de færreste taler ret meget om:
Bor.
Men lad os begynde med knoglerne.
Knogleskørhed og osteoporose – mange ved ikke, at de har det
Osteoporoseforeningen anslår, at omkring 700.000 danskere lever med knogleskørhed, og kun en del af dem har fået stillet diagnosen.
Det er én af de lumske ting ved knogleskørhed og osteoporose: Man kan miste knoglemasse gennem mange år uden nødvendigvis at mærke det.
Når sygdommen opdages, kan det være i forbindelse med et knoglebrud.
Det gør forebyggelse, tidlig opmærksomhed og viden om vores knogler desto mere interessant.
Din knoglebank – vi starter ikke alle med samme saldo
Tænk på dit skelet som en bankkonto.
Mens vi vokser op, sætter kroppen knoglemasse ind på kontoen. I ungdommen og den tidlige voksenalder når vi vores maksimale knoglemasse – det, forskerne kalder peak bone mass.
Mænd opbygger gennemsnitligt mere knoglemasse end kvinder og kommer derfor typisk ind i den senere del af livet med en større reserve.
Derefter ændrer regnestykket sig.
Med alderen begynder både mænd og kvinder efterhånden at hæve mere fra knoglebanken, end kroppen sætter ind. Hos kvinder sker der desuden en markant ændring omkring overgangsalderen, hvor faldet i østrogen øger knoglenedbrydningen.
Det er altså ikke kun interessant, hvor meget knogle vi har i dag.
Det er også interessant, hvor stor en knoglekapital vi fik bygget op – og hvad der siden er blevet hævet fra kontoen.
Bogholderens lille knogleregnskab
| Ind på knoglekontoen | Ud af knoglekontoen |
|---|---|
| Vægtbærende motion og styrketræning | Aldring |
| Tilstrækkeligt protein og god ernæring | Overgangsalder og fald i østrogen |
| Tilstrækkeligt calcium og D-vitamin | Fysisk inaktivitet |
| Magnesium og K-vitamin som dele af normal knoglefunktion | Rygning |
| En varieret og planterig kost | Stort alkoholforbrug |
| Muskelstyrke, bevægelse og balance | Visse sygdomme og lægemidler |
| Belastning, som giver knoglerne arbejde | Underernæring og meget lav kropsvægt |
Noget på udgiftssiden kan vi ikke ændre.
Men en hel del af regnskabet kan vi faktisk påvirke.
Osteoblaster bygger – osteoklaster rydder op
Inde i knoglerne arbejder to celletyper, som er værd at kende.
Osteoklasterne nedbryder gammelt eller beskadiget knoglevæv.
Osteoblasterne bygger nyt knoglevæv.
Begge dele er nødvendige. Knogler skal ikke bare bygges én gang og derefter stå urørte resten af livet. De skal repareres og fornyes.
Det kaldes knogleremodellering.
Problemet opstår, når balancen gennem længere tid forskydes, så der nedbrydes mere knogle, end der bliver bygget.
Pludselig bliver spørgsmålet om knoglesundhed derfor langt mere interessant end blot:
Får du calcium nok?
For motion, hormoner, protein, vitaminer, mineraler og andre biologisk aktive stoffer kan på forskellige måder indgå i det komplicerede maskineri omkring knoglerne.
Og her begynder det at blive rigtig interessant.
Bor – det lille mineral, vi næsten aldrig taler om
Calcium kender alle.
D-vitamin kender næsten alle.
Men hvad med bor?
Bor findes naturligt i blandt andet frugt, grøntsager, bælgfrugter og nødder, og det har længe levet et temmelig anonymt liv i samtalen om knoglesundhed.
Det er måske lidt ufortjent.
Den amerikanske forsker Forrest Nielsen gennemgik i 2014 forskningen i bor og beskrev stoffet som biologisk aktivt i ernæringsmæssige mængder. Forskningen omfattede blandt andet bors mulige betydning for knoglevækst, mineralstofskifte, hormonfunktion og centralnervesystemet.
Det betyder ikke, at bor er en behandling mod osteoporose.
Men det betyder heller ikke, at bor bare er et ligegyldigt sporstof.
Læs Forrest Nielsens review på PubMed
Hvad viser forskningen i bor og knogler?
Her fandt jeg noget, som overraskede mig.
I 2020 gennemgik en gruppe forskere den humane forskning i bor og knoglesundhed.
De fandt 11 relevante studier med i alt 594 deltagere. Syv undersøgte tilskud med bor alene, mens fire undersøgte bor sammen med andre næringsstoffer.
Forskerne beskriver blandt andet bors mulige rolle i forhold til calcium-, D-vitamin- og kønshormonmetabolismen.
På baggrund af den forskning, de gennemgik, fremhævede forfatterne 3 mg bor dagligt som en interessant undersøgt mængde i relation til knoglesundhed.
Samtidig gør de selv opmærksom på den væsentlige begrænsning:
Der er stadig kun få humane studier.
Det er efter min mening præcis sådan noget forskning, der er værd at kende.
Ikke fordi 11 studier gør bor til en behandling for osteoporose.
Men fordi de gør bor betydeligt mere interessant end den lille fodnote, mineralet normalt får.
Læs reviewet om bor og knoglesundhed på PubMed
Hvor får vi bor fra?
Bor findes især i planter.
Gode naturlige kilder er blandt andet avocado, mandler og andre nødder, svesker, rosiner, bælgfrugter, frugt og grøntsager.
Det er endnu et argument for, at knoglesundhed ikke bare handler om at sluge et par bestemte vitaminer, men om kosten som helhed.
Nielsen peger netop på en kost rig på frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter som en fornuftig måde at øge indtaget af bor på.
Hvad gør jeg selv?
Jeg tager selv Triple Boron Complex – 3 × 3 mg dagligt.
Det er min personlige dosis og ikke en anbefaling til behandling af osteoporose.
Min egen interesse for bor begyndte faktisk ikke kun med knoglerne. Jeg blev oprindeligt nysgerrig på mineralet på grund af forskningen i blandt andet hjernens og centralnervesystemets funktion.
Men da jeg begyndte at grave i bor og knogler, blev det svært ikke at grave videre.
Læs også: Bor & D-vitamin – kosttilskud til knoglerne
Grøn te og EGCG – hvad laver de på en side om knogler?
Det spørgsmål stillede jeg også selv.
Grøn te indeholder en gruppe plantestoffer kaldet catechiner. Et af de mest undersøgte er EGCG – epigallocatechin gallate.
Og her vender vi tilbage til vores to arbejdshold:
Osteoblasterne bygger. Osteoklasterne bryder ned.
Laboratorie- og dyreforskningen i grøn tes catechiner er interessant, fordi forskerne blandt andet har observeret påvirkning af både osteoblasternes og osteoklasternes aktivitet.
Der undersøges også antioxidative og antiinflammatoriske mekanismer, som kan have betydning for knogleremodelleringen.
Det er altså ikke bare noget, nogen har fundet på, fordi grøn te lyder sundt.
Der findes et reelt forskningsområde omkring grøn te, EGCG og knoglemetabolisme.
Men her skal vi skelne.
Meget af den interessante mekanistiske forskning kommer fra celler og dyr. Der findes også humane observationsdata og mindre kliniske studier, men den kliniske dokumentation er langt mindre omfattende.
Så nej:
Vi kan ikke sige, at EGCG behandler osteoporose.
Men vi kan godt sige, at forskningen i, hvordan grøn te og dens plantestoffer kan påvirke knoglernes omsætning, er værd at følge.
Læs review om grøn te og knoglemetabolisme på PubMed
Læs om catechiner, osteoblaster og osteoklaster på PubMed
Shilajit – et nyt og interessant spor
Et stof, jeg først for nylig er blevet opmærksom på i forbindelse med knoglesundhed, er shilajit – en naturlig mineral- og humusrig substans, som traditionelt har været anvendt i blandt andet ayurvedisk medicin.
Her findes faktisk et menneskestudie, som er værd at hæfte sig ved.
I et randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret studie fra 2022 deltog 60 postmenopausale kvinder mellem 45 og 65 år med osteopeni – altså nedsat knogletæthed, men endnu ikke egentlig osteoporose.
Kvinderne fik i 48 uger enten placebo eller 250 mg eller 500 mg af et standardiseret shilajit-ekstrakt dagligt.
Hos kvinderne, der fik placebo, faldt knoglemineraltætheden gradvist i både lænderyggen og lårbenshalsen. Hos kvinderne, der fik shilajit, blev dette knogletab dæmpet, og effekten var størst ved den højeste dosis.
Forskerne fandt samtidig ændringer i flere markører for knogleomsætning samt reduktion i markører for inflammation og oxidativt stress.
Det gør shilajit interessant, fordi knoglesundhed handler om mere end blot at tilføre calcium. Knoglerne er levende væv, hvor nedbrydning og genopbygning foregår hele tiden, og denne balance påvirkes blandt andet af hormoner, inflammation og oxidativt stress.
Men ét studie er ikke et facit
Resultaterne er lovende, men de skal sættes i perspektiv.
Der er foreløbig tale om ét relativt lille studie, og deltagerne havde osteopeni – ikke diagnosticeret osteoporose. Studiet viser derfor ikke, at shilajit kan behandle eller vende osteoporose.
Desuden blev der anvendt et bestemt standardiseret vandigt shilajit-ekstrakt. Resultaterne kan derfor ikke automatisk overføres til alle de mange shilajitprodukter, der sælges på nettet.
For mig hører shilajit derfor hjemme i samme kategori som flere af de andre stoffer i denne artikel: interessant forskning, som fortjener at blive fulgt – men ikke en erstatning for udredning eller etableret behandling af osteoporose.
Læs studiet om shilajit og knogletæthed på PubMed
Knogler har brug for mere end calcium
Når vi taler om kosttilskud og knogler, giver det ikke meget mening at betragte hvert vitamin og mineral som en lille ø.
Knoglerne bygges og vedligeholdes gennem et samspil mellem protein, mineraler, vitaminer, hormoner og de celler, der hele tiden bygger knogle op og bryder den ned.
Derfor interesserer jeg mig ikke kun for, hvor meget calcium vi får, men også for hvad kroppen skal bruge for at optage det, regulere mineralstofskiftet og opbygge levende knoglevæv.
Her kommer blandt andet D-vitamin, magnesium og K-vitamin ind i billedet – og her bliver det langt mindre kendte bor efter min mening særlig interessant.
Målet er ikke bare mere mineral i en scanning – målet er stærke knogler i et stærkt menneske.
Protein – knogler er ikke bare kalk
Knogler består ikke bare af mineraler.
De har en proteinrig matrix, som mineralerne aflejres i.
Protein er samtidig nødvendigt for musklerne. Og stærke muskler betyder noget, fordi de både belaster knoglerne og hjælper os med at bevare styrke og balance.
Et brud undgås trods alt allerbedst ved ikke at falde.
Calcium – byggematerialet
Calcium er knoglernes vigtigste mineral og nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler.
Men calcium arbejder ikke alene.
D-vitamin – hjælper kroppen med calcium
D-vitamin bidrager til kroppens normale optagelse og udnyttelse af calcium og til vedligeholdelse af normale knogler.
Det er derfor ikke tilfældigt, at calcium og D-vitamin så ofte nævnes sammen.
Magnesium – også interessant for musklerne
Magnesium bidrager både til vedligeholdelse af normale knogler og til normal muskelfunktion.
Det sidste er værd at huske.
For på en side om osteoporose er muskler, balance og faldforebyggelse mindst lige så interessante som selve DXA-tallet.
K-vitamin
K-vitamin bidrager til vedligeholdelse af normale knogler.
Så i stedet for at lede efter ét mirakelstof giver det langt mere mening at se knoglesundhed som et samspil mellem protein, mineraler, vitaminer, hormoner, muskler, bevægelse og belastning.
Motion ved knogleskørhed og osteoporose
Knogler reagerer på belastning.
Når musklerne trækker i knoglerne, og kroppen udsættes for passende vægtbærende aktivitet, påvirkes knoglevævet af mekaniske signaler.
Derfor er motion på en osteoporoseside ikke bare det sædvanlige:
Motion er sundt.
Det handler om selve knoglens biologi.
Styrketræning og vægtbærende aktivitet er vigtige, men når vi bliver ældre, kommer endnu en faktor ind:
Vi skal helst blive stående på benene.
Balance, koordination og benstyrke kan være afgørende for at undgå fald.
Det er også en af grundene til, at jeg er begejstret for Tai Chi.
Tai Chi er ikke en behandling for osteoporose. Men træningen af balance, benstyrke, koordination og kropskontrol giver god mening, når målet også er at mindske risikoen for fald.
Og hvad med sukker?
Her faldt jeg over endnu et interessant forskningsspor.
Et review fra 2018 gennemgår forskellige biologiske mekanismer, hvor et stort indtag af raffineret sukker kan være ugunstigt for knoglesundheden.
Det er værd at tænke over.
Men artiklen har den meget kontante titel Not Salt But Sugar As Aetiological In Osteoporosis, og jeg synes, titlen går længere, end vi bør gøre på baggrund af den samlede dokumentation.
Så jeg vil ikke fortælle dig:
“Sukker giver osteoporose.”
Jeg vil hellere stille et andet spørgsmål:
Hvis vi interesserer os så meget for de vitaminer og mineraler, vi lægger oven på vores kost – burde vi så ikke interessere os mindst lige så meget for selve kosten?
Det synes jeg.
Læs reviewet om sukker og osteoporose på PubMed
PEMF, knogleskørhed og osteoporose – her blev jeg for alvor nysgerrig
Denne del er naturligvis særlig interessant for mig, fordi jeg arbejder med ONDAMED.
ONDAMED arbejder med pulserende elektromagnetiske felter – PEMF.
Og der findes faktisk en selvstændig forskningslitteratur om PEMF og knogler.
En systematisk gennemgang og meta-analyse fra 2022 samlede 19 studier med i alt 1.303 kvinder med postmenopausal osteoporose.
Forskerne fandt blandt andet interessante resultater for knoglemineraltæthed, visse markører for knogleomsætning og smerte. Resultaterne varierede dog efter sammenligning, behandlingskombination og målested, så forskningen skal ikke læses som ét enkelt entydigt resultat.
Det synes jeg er interessant.
Men her skal vi holde tungen lige i munden:
Et studie af PEMF er ikke automatisk et studie af ONDAMED.
Forskellige PEMF-apparater anvender forskellige frekvenser, feltstyrker og behandlingsprotokoller.
Derfor bruger jeg ikke disse studier som dokumentation for, at ONDAMED behandler osteoporose.
Jeg bruger dem som dokumentation for noget andet – og stadig meget interessant:
Elektromagnetiske felter og knoglevæv er et seriøst forskningsområde.
Læs meta-analysen om PEMF og postmenopausal osteoporose på PubMed
ONDAMED og program 58
Og så kommer vi til den del, der oprindeligt gjorde mig nysgerrig.
I undervisningsmaterialet til ONDAMED findes et særligt program, program 58, knyttet til osteoporose.
Den amerikanske læge og ONDAMED-behandler Dr. Robert Kessler arbejdede med osteoporose og PEMF og beskrev sine kliniske erfaringer med programmet meget positivt.
Han skrev blandt andet:
“The improvement was remarkable.”
Det er værd at lægge mærke til, hvad det er – og hvad det ikke er.
Det er en klinikers erfaring.
Det er ikke et randomiseret klinisk studie, og sådan skal det heller ikke præsenteres.
Men når der samtidig findes uafhængig forskning i PEMF og knoglevæv, synes jeg, at Kesslers erfaring er interessant nok til at undersøge nærmere frem for enten at ophøje den til bevis eller feje den af bordet.
Det er faktisk sådan, meget af min nysgerrighed i klinikken begynder:
Der er noget interessant her. Lad os se ordentligt på det.
Osteopeni – før osteoporose
Ved en DXA-scanning måles knoglemineraltætheden, og resultatet angives blandt andet som en T-score.
Som hovedregel gælder:
T-score −1 eller højere: normal knoglemineraltæthed
T-score mellem −1 og −2,5: osteopeni
T-score −2,5 eller lavere: osteoporose
Osteopeni betyder altså, at knoglemineraltætheden er lavere end normalt, men endnu ikke ligger i området for osteoporose.
Men T-scoren fortæller ikke hele historien om et menneskes risiko for at brække en knogle.
Alder, tidligere brud, faldtendens, sygdomme, medicin, rygning og en række andre faktorer har også betydning.
Derfor skal et DXA-resultat ved knogleskørhed og osteoporose ses sammen med den samlede situation.
Hvad kan du så selv gøre?
Efter alt det her ender jeg ikke med én mirakelpille.
Jeg ender med et system.
Belast knoglerne. Brug kroppen. Styrk musklerne. Arbejd med balancen.
Giv kroppen byggematerialer. Sørg for tilstrækkeligt protein og calcium og spis varieret.
Husk hjælperne. D-vitamin, magnesium og K-vitamin har hver deres funktion i kroppen og knoglerne.
Spis planter. Frugt, grøntsager, bælgfrugter og nødder giver ikke bare kendte vitaminer og mineraler, men også bor og en lang række plantestoffer.
Kig på det oversete. Efter at have læst forskningen synes jeg personligt, at bor fortjener langt mere opmærksomhed, end mineralet normalt får.
Bevar nysgerrigheden. Grøn te/EGCG, shilajit og PEMF er gode eksempler på områder, hvor forskningen giver grund til at undersøge videre – uden at foregive, at alle svar allerede ligger på bordet.
Knoglerne er levende – hele livet
En diagnose med osteopeni, knogleskørhed eller osteoporose betyder ikke, at vi kan skrue tiden tilbage og sætte os selv ind i en 25-årig krop igen.
Men knoglerne er heller ikke et dødt stativ, der bare står og smuldrer.
Knogler er levende væv.
De nedbrydes.
De bygges op.
De reagerer på belastning.
De påvirkes af hormoner, ernæring, alder og vores øvrige biologi.
Derfor synes jeg, spørgsmålet:
“Hvad kan jeg stadig påvirke?”
er langt mere interessant end:
“Er det for sent?”
Det var det spørgsmål, der fik mig til at begynde at grave i bor, grøn te, shilajit, PEMF og knoglernes fascinerende biologi.
Og jeg er ikke færdig med at grave.
Vigtigt
Osteoporose kan medføre alvorlige knoglebrud og bør diagnosticeres og følges sundhedsfagligt.
Kost, motion, kosttilskud eller behandling i ONDAMED-Klinik skal ikke erstatte lægelig udredning eller ordineret behandling. Har du osteoporose eller mistanke om sygdommen, bør din samlede risiko for knoglebrud vurderes sammen med din læge.