MAD, FORSKNING & SUND ALDRING
Tomatjuice med en smule hellighed
Hvad ved vi egentlig om opvarmede tomater, lycopen og risikoen for stroke?
I de perioder, hvor jeg drikker et glas tomatjuice til frokost, føler jeg mig ærlig talt frygtelig sund – og måske også en lille smule hellig. Men hvad ved vi egentlig om lycopen og stroke?
Stikker man en stang bladselleri i glasset, ligner det næsten en Bloody Mary. Undlader man vodkaen, hedder den en Virgin Mary – og så kan man sidde der med sin tomatjuice og ligne en, der både lever festligt og ansvarligt.
Men bag den røde farve gemmer der sig faktisk noget interessant. Tomater er vores vigtigste almindelige kilde til lycopen, og flere store undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem meget lycopen i blodet og en lavere risiko for stroke og anden hjerte-kar-sygdom.
Spørgsmålet er bare, hvor meget tomaterne reelt kan gøre – og om de skal være rå, opvarmede eller hældt på flaske, før kroppen får mest glæde af dem.
Hvad er lycopen?
Lycopen er det røde farvestof, som især findes i tomater, men også i blandt andet vandmelon, rosa grapefrugt og guava. Det tilhører carotenoiderne og omtales ofte som en antioxidant, fordi stoffet i laboratoriet kan reagere med bestemte iltforbindelser.
Det betyder dog ikke automatisk, at en stor dosis lycopen fungerer som et kemisk skjold inde i kroppen. Menneskekroppen er mere kompliceret end et reagensglas, og forskerne diskuterer fortsat, hvilke mekanismer der kan forklare de mulige virkninger på blodkar og kredsløb.
Hvorfor taler alle om at varme tomaterne?
Rå tomater indeholder lycopen, så det er ikke rigtigt, at stoffet først bliver frigivet ved opvarmning. Men lycopen ligger bundet i tomatens cellestruktur. Når tomaten hakkes, blendes, koges eller forarbejdes til juice, puré og sauce, bliver en større del lettere tilgængelig for fordøjelsen.
Lycopen er desuden fedtopløseligt. Derfor optages det generelt bedre, når tomaten indgår i et måltid med lidt fedt. I et lille kontrolleret forsøg steg deltagernes lycopen i blodet tydeligt efter tomater tilberedt med olivenolie. Forsøget omfattede kun 23 personer, men resultatet passer godt med det, vi ved om optagelsen af carotenoider.
| Tomatform | Praktisk betydning |
| Frisk tomat | Fin som almindelig mad, men lycopen er mindre let tilgængeligt end i forarbejdede tomatprodukter. |
| Tomatjuice | Findelt og varmebehandlet. Nem at drikke til et måltid; vælg eventuelt en variant med mindre salt. |
| Tomatpuré og passata | Koncentrerede og praktiske kilder, som let kan bruges i sovs, suppe og gryderetter. |
| Tilberedt tomat med lidt fedt | Kombinationen af varme, findeling og fedt giver gode betingelser for optagelsen. |
Stroke er ikke kun én ting
Omkring 12.000 danskere rammes af stroke hvert år – omtrent én person hvert 45. minut. Cirka 85 procent af tilfældene skyldes en blodprop i hjernen, mens cirka 15 procent skyldes en blødning. De to tilstande samles under betegnelsen stroke, men de er ikke det samme.
Når vi undersøger lycopen, skal vi derfor lægge mærke til, om et studie handler om alle stroke samlet, om iskæmisk stroke fra en blodprop eller om hjerte-kar-sygdom mere generelt. Ellers kan ordet blodprop komme til at dække over mere, end forskningen faktisk har undersøgt.
Lycopen og stroke: Det finske studie med de opsigtsvækkende tal
I 2012 offentliggjorde finske forskere et studie af 1.031 mænd i alderen 46-65 år. Mændene blev fulgt i median 12,1 år, og i perioden blev der registreret 67 tilfælde af stroke, heraf 50 iskæmiske stroke – altså stroke forårsaget af en blodprop.
Sammenlignet med mændene med mindst lycopen i blodet havde gruppen med mest lycopen 55 procent lavere risiko for stroke samlet og 59 procent lavere risiko for iskæmisk stroke. Forskerne havde blandt andet justeret for alder, blodtryk, rygning, LDL-kolesterol, diabetes og tidligere stroke.
| Det er stærke tal – men ikke et bevis for, at tomater eller lycopentabletter halverer risikoen. Forskerne målte lycopen i blodet; de fordelte ikke deltagerne tilfældigt til tomater, tabletter eller placebo. |
Hvad fandt de større analyser?
Et enkelt studie kan ramme ved siden af, og derfor er samlede analyser af flere undersøgelser vigtige.
I 2014 samlede forskere syv fremadrettede studier med i alt 116.127 deltagere og 1.989 tilfælde af stroke. Samlet var høj lycopeneksponering forbundet med 19,3 procent lavere risiko. Når forskerne alene så på lycopen målt i blodet, var forskellen omkring 31 procent. Det beregnede indtag fra kosten var derimod ikke statistisk sikkert i denne analyse.
En større analyse fra 2017 omfattede 25 studier. Personerne med det højeste lycopenindtag eller den højeste koncentration i blodet havde 26 procent lavere risiko for stroke og 14 procent lavere risiko for hjerte-kar-sygdom. Blandt dem med højest lycopen i blodet var dødeligheden 37 procent lavere. Analysen fandt ikke en statistisk sikker sammenhæng med blodprop i hjertet.
Hvorfor er lycopen i blodet mere overbevisende?
Når forskere spørger mennesker, hvad de har spist, bliver svarene altid lidt upræcise. Mængde, tomatsort, tilberedning, fedt i måltidet, fordøjelse og individuelle forskelle påvirker, hvor meget lycopen der faktisk optages. En blodmåling kommer tættere på den lycopen, kroppen reelt har optaget.
Men heller ikke en blodmåling løser alt. Et højt lycopenniveau kan være et tegn på en kost med mange grøntsager og gode måltidsvaner. Sådanne personer kan samtidig motionere mere, ryge mindre eller på andre måder adskille sig fra mennesker med lavere værdier. Forskerne forsøger at korrigere for den slags forskelle, men de kan aldrig fjerne dem fuldstændigt i et observationsstudie.
Gælder resultaterne også efter pensionsalderen?
Det finske studie omfattede mænd på 46-65 år, mens de større analyser samlede voksne i forskellige aldersgrupper. Lycopen er derfor relevant at undersøge hos ældre, men vi kan ikke hævde, at de store risikotal er dokumenteret særskilt hos mennesker over 65 år – eller at virkningen er ens hos kvinder og mænd.
For den ældre læser er det mest redelige budskab derfor ikke, at et glas tomatjuice forhindrer stroke. Det er, at tomater og lycopen indgår i et interessant forskningsfelt, hvor mange observationsstudier peger i en gunstig retning, mens den afgørende dokumentation fra lange, kontrollerede forsøg stadig mangler.
Kan man drikke sig til det?
Et glas tomatjuice til frokosten er en enkel måde at få tomat på. Det kan også være tomatsuppe, passata i en gryderet, tomatpuré i sovsen eller tomater bagt med lidt olie. Der findes ikke en videnskabeligt fastlagt daglig tomatportion, som garanterer en bestemt beskyttelse.
Og nej: selleristangen er ikke medicinsk nødvendig. Den bidrager først og fremmest til følelsen af at drikke en ansvarlig Virgin Mary.
Hvad med lycopentilskud?
For mennesker, der ikke bryder sig om eller kan spise ret mange tomater, findes lycopen også som kosttilskud. Det gør det muligt at indtage en kendt mængde, men en kapsel er ikke nødvendigvis det samme som tomatmad. Tomater indeholder mange andre stoffer, og måltidet omkring dem påvirker optagelsen.
En systematisk gennemgang fra 2020 samlede 43 interventionsstudier, hvor doserne varierede fra 1,44 til 75 mg lycopen om dagen. Resultaterne var modstridende, og den samlede analyse fandt ingen sikker forbedring af blodtryk, totalkolesterol, LDL, HDL eller triglycerider. Frem for alt har forsøgene ikke vist, at lycopentabletter giver færre stroke eller blodpropper.
Et eksempel er Lycopene Plus fra MCS Formulas med 38 mg lycopen pr. kapsel. Produktet nævnes som praktisk information – ikke som anbefaling eller som dokumenteret forebyggelse af hjerte-kar-sygdom.
Så hvad kan vi egentlig konkludere?
Tomater fortjener en plads på tallerkenen – og måske også i frokostglasset. Opvarmning, findeling og lidt fedt gør lycopen lettere at optage, og flere store undersøgelser forbinder meget lycopen i blodet med lavere risiko for stroke og hjerte-kar-sygdom.
Men tomaten er stadig en fødevare, ikke en behandling. Den kan ikke erstatte rygestop, bevægelse, blodtrykskontrol eller dokumenteret medicinsk behandling. Og en lycopentablet kan endnu ikke udnævnes til en blodpropforebygger.
Til gengæld kan et glas tomatjuice være en enkel og overkommelig vane. Hvis selleristangen samtidig får dig til at føle dig lidt sundere og en anelse mere hellig, må det indtil videre tælle som en ekstra bonus.
Kilder
Hjernesagen. Fakta om stroke i Danmark. Opdateret oktober 2025.