Noget om nikotinafhængighed
Selvom årsagerne til rygning er forskellige fra person til person, er der nogle ting, der går igen. Et rygestop handler både om nikotin, vaner, sociale situationer og ofte også om stress.
Nikotin når hurtigt hjernen, og ved regelmæssig rygning vænner hjernen sig til gentagne doser gennem dagen. Når tilførslen stopper, kan der derfor komme abstinenssymptomer.
Samtidig bliver cigaretten gennem årene knyttet til bestemte situationer: kaffen, bilen, telefonen, pausen, efter maden eller når noget går én på.
Det er derfor, et rygestop både handler om nikotinafhængigheden og de vaner, der er bygget op omkring den.
Rygestopprogrammet er designet til at bryde denne cyklus.
At blive IKKE-RYGER – og blive ved med at være det
At holde op med at ryge er på én gang meget enkelt og temmelig kompliceret.
Det enkle er selvfølgelig:
Du skal ikke tænde den næste cigaret.
Det komplicerede er, at rygning ikke kun handler om nikotin. Den handler også om vaner, pauser, kaffe, bilen, telefonen, stress, selskab, belønning og alle de små situationer, hvor hånden næsten finder cigaretten, før hjernen når at blande sig.
Jeg ved det, fordi jeg selv har været der.
Jeg røg i omkring 30 år, før jeg den 14. april 2012 klokken 14 lagde cigaretterne væk. Siden 2013 har jeg arbejdet med rygeafvænning i Ondamed-Klinik og personligt behandlet mere end 4.300 rygere.
Derfor handler denne artikel ikke kun om, hvordan man stopper.
Den handler mindst lige så meget om hvordan man kommer godt igennem de første timer og dage bagefter – og ikke begynder igen.
Rygestop – når nikotinen forsvinder
Når hjernen gennem længere tid har været vant til regelmæssige doser nikotin, kan den reagere, når tilførslen pludselig stopper.
Nogle oplever eksempelvis:
- irritabilitet og kort lunte
- rastløshed og indre uro
- søvnproblemer
- tristhed eller pludselige humørsvingninger
- koncentrationsbesvær
- en følelse af, at man simpelthen ikke ved, hvad man skal stille op med sig selv.
Det er ikke et spørgsmål om manglende viljestyrke.
Det er en hjerne og en krop, der pludselig skal fungere uden den nikotin, de har vænnet sig til.
Rygeafvænning i klinikken
Min rygeafvænning foregår med ONDAMED og uden nikotinplastre, nikotintyggegummi eller anden nikotinerstatning.
En behandling varer omkring en time og et kvarter. For mange bliver det den eneste behandling, de har brug for.
Men selve behandlingen er kun den ene del af rygestoppet.
Den anden del begynder, når du går ud ad døren og møder din helt almindelige hverdag igen.
For kaffekoppen står stadig dér.
Telefonen ringer stadig.
Kollegaen går stadig ud og ryger.
Og efter middagen kan kroppen næsten automatisk fortælle dig:
Nu mangler der noget.
Det er ikke nødvendigvis nikotintrang.
Ofte er det ganske enkelt en gammel vane, der banker på døren.
De første timer efter behandlingen
Efter behandlingen anbefaler jeg, at du drikker rigeligt med vand og giver kroppen lidt ro.
Hvis du har røget 20 cigaretter om dagen, har kroppen været vant til gentagne nikotindoser fra morgen til aften.
Nu stopper det brat.
Og her kommer noget, som jeg synes er meget vigtigt at forklare ordentligt:
Der kan komme to meget forskellige reaktioner efter behandlingen
De bliver let slået sammen til én stor bunke med overskriften:
“Jeg tåler vist ikke behandlingen.”
Men efter mange års arbejde med rygeafvænning ser jeg to forskellige reaktionsmønstre.
Og de skal håndteres forskelligt.
1. Abstinenser, uro og følelsesmæssig rutsjebane
Den ene reaktion ligner det, man kan opleve efter et brat nikotinstop.
Du kan blive irritabel.
Du kan blive vred over noget, som normalt ville have fået et skuldertræk.
Du kan føle dig urolig, ked af det eller mærkeligt ved siden af dig selv.
Nogle får svært ved at sove. Andre beskriver en næsten fysisk rastløshed.
Og enkelte får humørsvingninger, så både de selv og resten af familien begynder at spekulere på, hvad pokker der foregår.
Her skal du kontakte mig.
Det er netop en af grundene til, at jeg tilbyder efterbehandling.
Efterbehandlingen er ikke en ny rygeafvænning. Vi starter ikke forfra.
Den er rettet mod stress, uro og den følelsesmæssige reaktion, som nogle oplever efter rygestoppet.
Det er vigtigt at kende forskellen, fordi man ellers nemt kan forveksle abstinenser med et tegn på, at behandlingen ikke har virket.
Det kan være lige omvendt:
Du er stoppet med nikotin – og kroppen protesterer over den nye situation.
Sundhedsstyrelsen har også information om ryge- og nikotinstop og de forskellige former for hjælp.
2. Den fysiske efterreaktion
Den anden type reaktion ser anderledes ud.
Gennem årene har nogle kunder efter behandlingen fortalt om:
- hovedpine
- svimmelhed
- kraftigere sved
- ændringer i afføringen
- tydeligt mørkere urin.
Jeg kalder det i klinikken en udrensningsreaktion.
Det er min praktiske betegnelse for et mønster, jeg gennem årene har set hos nogle kunder efter behandlingen – ikke en påstand om, at vi kan måle præcis, hvilke stoffer kroppen udskiller.
Og her er rådet langt enklere:
Vand. Vand. Vand.
Drik godt.
Jeg har oplevet kunder, hvor reaktionen allerede var tydelig dagen efter behandlingen og derefter aftog igen, når de fik rigeligt væske.
En 81-årig herre ringede engang og spurgte, om det virkelig kunne være rigtigt, at han skulle svede så meget, at han måtte stå op om natten og skifte undertrøje.
En anden kunde ringede noget mere bekymret og meddelte:
“Jeg tisser sort. Skal jeg det?”
Hos ham var ændringen kortvarig og forsvandt igen med rigeligt væske.
Det afgørende er, at kunden ved på forhånd, at kroppen kan reagere, så man ikke ligger hjemme og bliver forskrækket og konkluderer, at man ikke tåler behandlingen.
Hvis en usædvanlig reaktion ikke aftager igen, eller man samtidig bliver syg eller får smerter, skal man selvfølgelig reagere på det.
Men de kortvarige efterreaktioner, jeg beskriver her, er noget andet end abstinensreaktionen – og derfor er det vigtigt at kende forskellen.
Og så kommer vanerne
Når den fysiske nikotinafhængighed ikke længere fylder hele billedet, står vanerne tilbage.
Kaffen.
Du har måske aldrig drukket en kop kaffe uden samtidig at ryge.
Bilen.
Cigaretten har ligget klar, allerede før sikkerhedsselen blev spændt.
Telefonen.
For nogle har en lang telefonsamtale næsten automatisk betydet tre cigaretter.
Efter maden.
Den klassiske.
Stress.
Måske den vigtigste af dem alle.
Her skal du ikke gå rundt og være bange for cigaretterne.
Du skal begynde at opdage situationerne.
For en vane mister meget af sin magt, når man kan se den komme.
Lav lidt ravage i rutinerne
Hvis kaffe og cigaret altid har hørt sammen, så drik kaffen et andet sted de første dage.
Hvis du altid røg efter aftensmaden, så rejs dig og gå en lille tur.
Hvis bilen er et problem, så fjern askebæger, lighter og de sidste gamle cigaretpakker.
Og lad være med at have en “nødcigaret” liggende.
Den er ikke en sikkerhedsline.
Den er en invitation.
“Men alle mine venner ryger”
Ja.
Og de vil måske også fortælle dig, at rygere er sjovere.
Det overlever du nok.
Du behøver ikke skifte venner, holde dig væk fra mennesker eller sidde hjemme resten af livet.
Men de første dage må du gerne være lidt egoistisk.
Du har truffet en beslutning, der betyder noget for dig. Den behøver ikke diskuteres ved hvert kaffebord.
Et enkelt:
“Nej tak, jeg ryger ikke.”
er faktisk en fuld sætning.
Lad være med at teste dig selv
En af de dårligste idéer efter et vellykket rygestop er:
“Jeg prøver lige én for at se, om jeg stadig kan lide den.”
Hvad skal den prøve bevise?
At nikotin stadig virker?
Selvfølgelig gør det det.
Der findes ingen præmie for at bevise, at man kan tage én cigaret.
Den virkelige gevinst er at opdage, at man ikke behøver den længere.
Du har ikke mistet noget
Det kan føles sådan i begyndelsen.
Cigaretten har måske fulgt dig i 20, 30, 40 eller 50 år. Den har været med til glæde, vrede, sorg, arbejde, pauser, ferier og kedelige telefonsamtaler.
Men den var ikke din ven.
Den krævede bare meget opmærksomhed.
Når man stopper, får man ikke kun færre cigaretter.
Man får friheden fra hele regnestykket:
Har jeg nok med?
Hvor må jeg ryge?
Hvornår kan jeg komme udenfor?
Hvor er lighteren?
Kan jeg holde hele flyveturen?
Den del opdager mange først bagefter.
Og hvis det driller?
Så ringer du.
Jeg forventer ikke, at alle reagerer ens. Det har mere end 4.300 rygeafvænninger lært mig.
Nogle går ud ad døren og tænker næsten ikke mere over cigaretter.
Andre har brug for lidt hjælp bagefter.
Det vigtigste er ikke at gå hjemme i tre dage og kæmpe alene og så konkludere:
“Det virkede ikke på mig.”
Fortæl mig, hvad der sker.
Er det nikotinabstinens og uro?
Er det en fysisk efterreaktion?
Eller er det ganske enkelt den gamle vane, der forsøger at snige sig ind ad bagdøren?
For når vi ved, hvad problemet faktisk er, er det også meget lettere at gøre noget ved det.
De 3 trin i rygestopprogrammet
Trin 1 – beslutningen
Du skal være klar til at stoppe.
Det behøver ikke betyde, at du glæder dig til det, eller at du aldrig mere må tænke på en cigaret.
Men beslutningen skal være din.
Er du i tvivl, tager vi gerne en snak om det, inden du booker.
Trin 2 – behandlingen
Du får din rygeafvænning med ONDAMED.
Behandlingen varer omkring 1 time og 15 minutter og foregår roligt og afslappet.
For mange bliver det den eneste behandling, de har brug for.
Har du efterfølgende brug for hjælp til uro, stress eller abstinensreaktioner, tilbyder jeg efterbehandling.
Trin 3 – de første timer bagefter
Efter behandlingen:
Drik rigeligt med vand.
Giv dig selv lidt ro, og vær opmærksom på forskellen mellem:
- abstinens og følelsesmæssig uro
- fysiske efterreaktioner
- den gamle vane, der dukker op i velkendte situationer.
Du behøver ikke selv finde ud af, hvilken af de tre det er.
Ring, hvis du er i tvivl.
Programmet er designet til, at du skal få succes
Det betyder ikke, at alle reagerer ens, eller at alle rygestop føles ens.
Det betyder, at hele forløbet er bygget op omkring ét mål:
at gøre det så enkelt som muligt for dig at blive ikke-ryger – og blive ved med at være det.
Forberedelse
Den bedste forudsætning for et godt rygestop er, at du selv har besluttet dig.
Du behøver ikke være frygtløs.
Du må gerne være spændt.
Du må gerne tænke:
“Kan jeg virkelig det her?”
Det vigtigste er, at du ønsker at stoppe.
Stress og uro
For mange rygere hænger cigaretten tæt sammen med stress.
Derfor er det vigtigt ikke bare at fjerne cigaretten og lade resten sejle.
Hvis du efter behandlingen bliver usædvanligt irritabel, trist, rastløs eller får søvnproblemer, så kontakt mig.
Det er netop den type reaktion, vi kan arbejde med i en efterbehandling.
Trang eller gammel vane?
Det er også vigtigt at skelne mellem egentlig nikotintrang og den automatiske tanke:
“Her plejer jeg at ryge.”
Kaffe, bilkørsel, pauser, alkohol, telefonen og samvær med andre rygere kan udløse den gamle vane længe efter, at den værste fysiske afhængighed har sluppet sit tag.
Det betyder ikke, at du er tilbage ved start.
Det betyder bare, at hjernen genkender en gammel situation.
Den økonomiske gevinst
Den behøver vi næsten ikke lave et større regnestykke over.
Hvis du ikke får dine cigaretter gratis, tjener behandlingen sig som regel hurtigt hjem.
Og bagefter bliver pengene ved med ikke at gå op i røg.
Det er faktisk en af de mere håndgribelige sidegevinster ved at blive ikke-ryger.
At være sammen med andre rygere
Du kommer stadig til at møde mennesker, der ryger.
Sådan er verden.
Du behøver hverken opdrage dem eller gemme dig for dem.
Mange tidligere rygere har stået præcis dér, hvor du står nu, og har fundet deres egen måde at være sammen med rygere på uden selv at begynde igen.
Måske bliver du endda en dag den, der får en anden til at tænke:
“Hvis hun kunne, så kan jeg måske også.”