Zombieceller og aldring er et forskningsområde, jeg interesserer mig meget for – for hvad sker der egentlig med kroppen, når vi bliver ældre? Det er måske ikke så mærkeligt. Som jeg også skriver på forsiden af bloggen, er mit mål beskedent: Jeg satser på at blive 140 år – og helst have det nogenlunde godt imens. 😁
Allerede i 2024 begyndte jeg at interessere mig for fisetin og den forskning, der knytter sig til aldring og de såkaldte senescente celler – populært kaldet zombieceller. Jeg skrev faktisk en artikel om fisetin dengang, men af en eller anden grund nåede den aldrig længere end til min computer.
Siden er forskningen gået videre, og da jeg nu fandt mit gamle materiale frem igen, var der pludselig langt mere at tage fat på end fisetin alene.
For hvad er zombieceller egentlig? Hvorfor får vi flere af dem med alderen? Er de skadelige – eller har kroppen faktisk brug for dem? Og kan man overhovedet påvirke dem?
Det er et af de forskningsområder, jeg følger med særlig interesse i øjeblikket.
Og jo mere jeg læser, desto mere interessant bliver historien.
Hvad er en zombiecelle?
Vores celler bliver hele tiden udsat for påvirkninger og skader. Nogle repareres, andre dør og bliver fjernet, mens nogle celler går ind i en særlig tilstand, der kaldes cellulær senescens.
En senescent celle holder op med at dele sig – men den dør ikke nødvendigvis. Den kan blive liggende i vævet og fortsat være biologisk aktiv. Det er disse celler, der populært har fået det noget mere mundrette navn zombieceller.
Og her begynder det at blive interessant.
Zombieceller er nemlig ikke bare gamle og udtjente celler, som kroppen har glemt at rydde op efter.
Cellulær senescens er også en vigtig beskyttelsesmekanisme. Hvis en celle eksempelvis er blevet alvorligt beskadiget, kan kroppen standse dens celledeling. Dermed kan den beskadigede celle forhindres i at fortsætte med at kopiere sit DNA – og senescens regnes blandt andet som en mekanisme, der kan være med til at beskytte mod kræft.
Når zombiecellerne bliver hængende
Problemet ser især ud til at opstå, når de senescente celler ikke forsvinder igen.
Med alderen kan senescente celler ophobes i forskellige væv. Samtidig kan nogle af dem udskille en blanding af inflammatoriske signalstoffer, vækstfaktorer og andre molekyler.
Forskerne kalder dette SASP – Senescence-Associated Secretory Phenotype.
Man kan næsten forestille sig en zombiecelle som en gammel nabo, der ikke alene nægter at flytte, men efterhånden også begynder at genere hele kvarteret. 😁
Det er selvfølgelig en grov forenkling, men princippet er vigtigt: De stoffer, som senescente celler udskiller, kan påvirke de omkringliggende celler og væv.
Derfor undersøger forskerne i dag, hvilken betydning ophobning af senescente celler kan have for kronisk inflammation, aldring og en lang række sygdomme, der bliver hyppigere med alderen.
En stor videnskabelig gennemgang fra 2024 beskriver netop forbindelsen mellem senescente celler, SASP, kronisk inflammation og aldersrelaterede sygdomme.
Forskerne undersøger blandt andet senescente cellers mulige betydning i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, neurodegenerative sygdomme, metaboliske sygdomme, kræft og svækkelse af kroppens væv med alderen.
Det betyder ikke, at zombieceller alene er årsagen til disse sygdomme. Aldring er langt mere kompliceret end som så. Men ophobningen af senescente celler ser ud til at være én af de biologiske processer, der kan være med til at påvirke, hvordan vores krop ældes.
Men zombieceller er ikke kun skurke
Det er selvfølgelig fristende at tænke:
Så skal vi da bare finde en måde at myrde 😈 alle zombiecellerne på.
Men så enkelt er det ikke.
Senescens er blandt andet en del af kroppens forsvar mod ukontrolleret celledeling, og senescente celler kan have forskellige funktioner afhængigt af celletype, væv og situation.
Selv fisetin, som har vist interessante senolytiske egenskaber i laboratoriet, påvirker ikke alle typer senescente celler på samme måde.
Det er derfor ikke nødvendigvis antallet af zombieceller alene, der er interessant. Det afgørende kan være hvilke celler der er tale om, hvor de befinder sig, hvad de udskiller – og hvor længe de bliver der.
Det er netop denne dobbeltrolle, der gør området så fascinerende – og som forskere også her i Danmark forsøger at forstå bedre.
Der forskes i zombieceller i Danmark
På Syddansk Universitet har forskeren Panos Galanos fået støtte til at etablere sin egen forskningsgruppe, som undersøger cellulær senescens og zombiecellernes rolle i kræft.
I 2024 modtog han et Lundbeckfonden Fellowship på 10 millioner kroner til forskningen.
Også her er zombiecellernes dobbelte natur central: På den ene side kan senescens hæmme en beskadiget celles videre deling og dermed virke beskyttende. På den anden side kan senescente celler og de stoffer, de udskiller, under bestemte omstændigheder være med til at skabe et miljø, der kan fremme sygdom.
Forskningsprojektet har først og fremmest fokus på kræft, men SDU peger også på, at arbejdet potentielt kan give ny viden om andre aldersrelaterede sygdomme, blandt andet Parkinsons og Alzheimers.
Kan man så gøre noget ved zombiecellerne?
Og her kommer vi til den del af historien, der oprindeligt fik mig ind på emnet.
Forskerne undersøger nemlig stoffer, der kan påvirke senescente celler.
En gruppe af disse kaldes senolytika. Det er stoffer, der undersøges for deres evne til selektivt at få bestemte senescente celler til at dø.
Et af de naturligt forekommende stoffer, der har fået særlig opmærksomhed, er flavonoidet fisetin.
I et meget omtalt studie fra 2018 undersøgte forskere fra blandt andet Mayo Clinic og Scripps fisetin i laboratorieforsøg og i mus.
Fisetin viste senolytisk aktivitet i flere celletyper, og hos gamle mus blev markører for cellulær senescens reduceret. Forskerne fandt desuden forbedringer i forskellige mål for sundhed og forlænget levetid hos musene.
Det er spændende resultater.
Men her er det vigtigt at holde tungen lige i munden:
Det er ikke dokumentation for, at fisetin forlænger menneskers liv.
Det er netop springet fra spændende laboratorie- og dyreforsøg til dokumenteret virkning hos mennesker, forskerne nu forsøger at undersøge.
Og nu bliver det rigtig interessant – for forsøget foregår i Hvidovre
På Københavns Universitetshospital Amager og Hvidovre er et nyt dansk klinisk studie i gang med den meget sigende titel Fisetin LOW.
Her skal 120 relativt raske midaldrende og ældre mennesker tilfældigt have enten placebo eller 100 mg fisetin hver dag i syv uger.
Forskerne vil blandt andet undersøge sikkerheden og se efter ændringer i mål for kronisk inflammation, cellulær senescens, aldring og generel sundhed.
Studiet startede den 24. september 2025 og står aktuelt som rekrutterende. Det forventes afsluttet den 31. oktober 2026.
Der foreligger altså endnu ingen resultater.
Det synes jeg faktisk er noget af det mest interessante ved hele historien.
Flere tidligere undersøgelser af fisetin som muligt senolytisk stof har anvendt betydeligt højere doser givet i korte perioder. I det nye danske studie undersøges i stedet en relativt lav dosis på 100 mg dagligt.
Forskergruppen på Amager og Hvidovre Hospital udgav allerede i 2024 sammen med blandt andre de internationalt kendte senescensforskere Tamara Tchkonia og James Kirkland en større videnskabelig gennemgang af fisetin som muligt senoterapeutisk stof.
Forskerne vurderede den eksisterende forskning som lovende, men understregede samtidig, at der fortsat mangler viden om blandt andet sikkerhed, optagelse og omsætning i kroppen, effekt hos mennesker og optimal dosering.
Det er netop derfor, det nye danske forsøg er så interessant.
Kan vi påvirke den måde, vi ældes på?
Det er selvfølgelig det store spørgsmål.
Forskningen i senescente celler har åbnet en interessant mulighed: Måske kan man en dag påvirke nogle af de biologiske processer, der følger med aldring, i stedet for udelukkende at behandle de enkelte sygdomme, når de opstår.
Men vi er ikke dér endnu.
Forskerne mangler stadig svar på nogle helt grundlæggende spørgsmål.
Hvilke senescente celler bør fjernes? Hvornår skal de fjernes? Hvor ofte? Hvordan måler man pålideligt, om en behandling har virket? Og hvad sker der, hvis man samtidig fjerner senescente celler, som kroppen faktisk har brug for?
Den videnskabelige gennemgang fra 2024 peger netop på flere af disse udfordringer. Fisetin er interessant, men der mangler fortsat solide data fra mennesker, før man kan afgøre, hvilken klinisk betydning stoffets mulige senolytiske egenskaber får.
Så nej – vi har ikke fundet ungdommens kilde.
Men vi er måske begyndt at forstå nogle af de vandrør, der fører derhen. 😁
Hvad ved vi så i 2026?
Vi ved, at cellulær senescens er en reel og vigtig biologisk mekanisme.
Vi ved, at senescente celler kan have både gavnlige og skadelige funktioner.
Vi ved fra laboratorie- og dyreforskning, at fisetin kan påvirke visse typer senescente celler.
Og vi ved, at forskningen nu er rykket videre til kliniske forsøg på mennesker – blandt andet lige her i Danmark.
Det, vi endnu ikke ved, er mindst lige så vigtigt.
Vi ved ikke, om fisetin kan forlænge menneskers levetid. Vi ved endnu ikke, om en daglig lav dosis giver en klinisk relevant senolytisk effekt. Og vi kender endnu ikke den optimale dosis, behandlingsform eller langtidsvirkning.
Det er derfor et forskningsområde, jeg vil blive ved med at følge.
For hvis mit projekt med de 140 år skal lykkes, må man jo følge lidt med. 😁
En sidste bemærkning om fisetin og kosttilskud
Jeg ved godt, at dette blev en stor mundfuld. Men emnet er både stort og fascinerende, og jo mere jeg læser om det, desto mere får jeg lyst til at vide.
Siden jeg begyndte at interessere mig for fisetin i 2024, har jeg selv valgt at tage fisetin sammen med nogle af de andre kosttilskud, jeg bruger.
Derfor har jeg under Kosttilskud skrevet en lidt kortere og mere jordnær artikel om fisetin – hvad stoffet er, hvor det findes, og hvorfor forskerne interesserer sig for det.
Læs min artikel om fisetin
Og så lige min sædvanlige bemærkning:
Jeg rådgiver ikke om, hvilke kosttilskud du skal tage.
Jeg forsøger at finde den viden og forskning, der er tilgængelig, skelne mellem det, vi ved, og det, forskerne stadig undersøger – og fortælle, hvad jeg selv har valgt at gøre.
Så kan du selv læse med, være nysgerrig og vurdere, om det er noget, du har lyst til at undersøge nærmere.
Kilder og videre læsning
Tavenier J, Nehlin JO, Houlind MB, Rasmussen LJ, Tchkonia T, Kirkland JL, Andersen O, Rasmussen LJH.
Fisetin as a senotherapeutic agent: Evidence and perspectives for age-related diseases.
Mechanisms of Ageing and Development. 2024;222:111995.
DOI: 10.1016/j.mad.2024.111995
Yousefzadeh MJ et al.
Fisetin is a senotherapeutic that extends health and lifespan.
EBioMedicine. 2018;36:18–28.
DOI: 10.1016/j.ebiom.2018.09.015
ClinicalTrials.gov.
Fisetin Supplementation for Healthy Aging (Fisetin LOW).
Clinical trial: NCT07195318.
100 mg fisetin dagligt i syv uger, 120 deltagere.
Syddansk Universitet.
10 mio. kr. til forskning i zombie celler.
23. maj 2024. Om Panos Galanos’ forskning i cellulær senescens og kræft.