Ondamed Klinik

Huskesedlen, du ikke ved, du behøver

1. Skil dig af med gammelt bras

Inden du bliver for gammel, så skil dig af med alt det bras, du har i skabe, i skuffer, i kældre med videre, for når du først er blevet gammel, så stiger det dig over hovedet.

2. Omgiv dig med menensker, der gør dig glad

Find det sted, du kan og vil blive gammel. Uden for mange trapper og med den udsigt, du ønsker dig og de mennesker omkring dig, som gør dig glad (alternativt ikke pisser dig af).

3. Flyt mens du selv kan bestemme

Sørg for at flytte, mens du selv kan træffe beslutninger, pakke og indrette dig.

4. Hold dig gående

Hvad end du gør, så hold dit bentøj vedlige. Du er ”sitting dead”, når det ikke virker mere.

Det betyder også følgende:

5. Drop smøgerne

Hold op med at ryge (men ikke at drikke) for når og hvis du får sår, så heler de af helvede til, når du har røget og du taber hurtigere pusten.

6. Hold balancen: Væk med overvægten

Tab dig, for du når din balanceevne bliver dårlig, gør din overvægt den katastrofal.

7. Vildspor med TV, iPad og telefon

Hvis du opdager, du sidder størstedelen af døgnets timer i en lænestol med TV/ipad eller telefon, så er du på vildspor.

8. Flyt ikke med dine børn

Lad være med at flytte efter dine børn, hvis du er glad for dit nabolag. Hvis du gør, skal du være meget sikker på, I har de samme forventninger.

9. Søg bekendtskaber

Sørg for at opsøge nye bekendtskaber men frem for alt: Hold dine gamle ved lige.

10. Betal for rengøring og havehjælp

Hvis du har penge i dit budget, så hyr nogen til at gøre rent med videre, og hvis ikke du allerede har skilt dig af med din have: hyr nogen til at ordne den. (Det er også så anstrengende at falde ned af stiger og du heler dårligt) og det er hverken kommunen eller dine pårørendes opgave.

11. Gør det du vil opleve

Tænk – og udfør det – over hvad du gerne vil opleve, om det er en kop kaffe på en bestemt café, en tur i Eiffeltårnet, en tur på Lofoten eller en udstilling et eller andet sted. Hvis du ingenting ønsker og ingenting gør, så går du i stå.

12. Det vigtigste: Grin hver dag

Grin hver eneste dag – så højt og længe at det  blafrer. Det er din vigtigste opgave.

Del de gode råd med andre

Hjælp med at dele sygpelejerske Lise Müllers råd om, hvad man skal huske, før – og når – man bliver gammel.

Lise Müller er sygeplejerske og har en master i sundhedspædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet 2006.

Hun er næstformand for SF, folketingskandidat på Fyn og medlem af Etisk Råd.

Lise Müller er født i 1974 i Egedesminde, Grønland.

 

Facebook
Twitter
Email